Personlig musikblog

Så meget, for så lidt!

Så meget, for så lidt!

Jeg ville gerne have at Venices debutalbum; “Sober” blev det første album som blev anmeldt på min nye musikblog, men det skulle vise sig at blive noget af en kamp, bare at få fat i albummet.

Jeg er jo ikke en etableret anmelder som automatisk får albums tilsendt til anmeldelse (endnu?), og jeg var forhindret i at deltage i release partyet ved albummets lancering. Jeg måtte derfor anskaffe mig albummet på almindelig vis som de fleste andre, og hér var det så at problemerne opstod. Allerhelst ville jeg købe albummet som mp3 download, men det kunne åbenbart ikke lade sig gøre (se nu for pokker at komme ind i det 21. århundrede, og giv kunderne hvad de vil have!)

På bandets hjemmeside finder man bl.a. et link til online butikken cdon.com, og jeg fulgte derfor linket (2 dage efter den officielle udgivelsesdag) for at købe albummet dér. Efter godt en uges ventetid, skrev jeg til deres kundesupport for at annullere ordren, såfremt den ikke allerede var blevet afsendt. Det forstod de åbenbart ikke (men de er jo også svenskere, kunne jeg forstå på sproget i de svar jeg fik fra dem), I det første svar jeg fik, påstod de, at varen var udsolgt fra leverandøren, og bad mig skrive tilbage hvis jeg ville afbestille… Hallo, det troede jeg at jeg allerede havde gjort i min indledende mail? Nå, jeg skrev så tilbage (og svinede dem en smule til!) og forklarede pædagogisk at annullere var det somme som afbestille. Og at jeg rent faktisk havde bestilt albummet dagen før den officielle udgivelsesdag, og derfor ikke kunne forstå hvordan det allerede kunne være udsolgt fra leverandøren? Det næste svar jeg fik fra dem, var at de pludselig kunne se at varen nu var på lageret, og at den allerede var sendt til pakkeriet, og at de derfor ikke kunne nå at afbestille (jeg vil nu stadig kalde det annullere!) den. Ville jeg venligst returnere den når jeg modtog den? Hér var det så at jeg var ved at blive rigtig godt sur, og skrev tilbage (efter først at have talt til 10 et par gange, for sådan ligesom at køle lidt ned) at jeg bestemt ikke havde tænkt mig returnere den, men derimod beholde den når den nu var sendt alligevel. Det var det sidste jeg hørte fra dem, og nu efter næsten 2 ugers ventetid er albummet endelig dumpet ind i min postkasse.

Deres slogan opsummerer meget godt min mening om firmaet; “Så meget, for så lidt” (underforstået at man betaler “så meget” og får “så lidt” for pengene).

Konklusionen er, at jeg aldrig handler hos cdon.com en anden gang (jeg kan sgu godt forstå at cd salget rasler ned, når man får sådan en behandling!), og at mit næste indlæg bliver en anmeldelse af Venices debutalbum; “Sober”.

Lignende indlæg

  • Ingen lignende indlæg

Efterlad en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>