Fakta/Infobox
Dato: 29/5-2009, kl. 19:30
Spillested: Malmø Stadion
Tilskuere: Ca. 17.000
Opvarmning: Paul Carrack [5/6]
Band: Don Henley (vokal, trommer, guitar), Glen Frey (vokal, guitar), Joe Walsh (vokal, guitar), Timothy B. Schmitt (vokal, bas), Steuart Smith (guitar), Richard Davis (keyboard), Will Hollis (keyboard), Greg Smith (baryton-sax), Bill Armstrong (trompet), Christiaan Mostert (tenor-/alt-sax), Al Garth (alt-sax, violin, percussion), Scott Crago (trommer), Michael Thompson (keyboards)
Setlist:
- How Long
- Busy Being Fabulous
- Take it to the Limit
- Hotel California
- Peaceful Easy Feeling
- I Can’t Tell You Why
- Witchy Woman
- Lyin’ Eyes
- One of These Nights
- Walk Away (Walsh)
- Boys of Summer (Henley)
- In the City
- The Long Run
- Life’s Been Good (Walsh)
- Dirty Laundry (Henley)
- Funk #49 (Walsh)
- Heartache Tonight
- Life In The Fast Lane
- Take it Easy
- Desperado
Ekstranumre:
Website: Official Website
MySpace: The Eagles
Flere billeder på min flickr™-konto.
For første gang nogensinde havde The Eagles (et af mine aller største favoritbands), valgt at lægge vejen forbi Danmark på den europæiske del af deres verdensturne. Og så vælger jeg ironisk nok at tage udenlands for at høre dem! Men det var nu ikke fordi det var så langt væk endda… Malmø var bare tættere på København end Århus, og så var det billigere både i transport og billetpriser.
Jeg var allerede i Malmø lige over middag, så vi var ved stadion ca. 2 timer før koncertstart, og efter at have stået ved en forkert indgang i ½ times tid, fandt vi den rigtige, og ventede endnu 3 kvarter før portene blev åbnet. Vi fandt nogle gode pladser midt for scenen, ca. 30-40 meter foran mixerteltet, og det skulle senere vise sig at være et godt valg. Der var nemlig stillet højttaler-tårne op bag ved mixerteltet, så lyden ville blive bedre for dem på siddepladserne, problemet var bare, at hvis ikke man havde en siddeplads (eller stod godt placeret foran mixerteltet), så blev lyden fra højttaler-tårnene kastet tilbage, og blandede sig med lyden fra scene-højttalerne med forsinkelse. Men som sagt havde vi fundet nogle gode pladser, hvor lyden ikke havde negativ indflydelse på oplevelsen.
Og hvilken oplevelse! på trods af at 25% af setlisten bestod af solonumre fra henholdsvis Don Henley og Joe Walsh, som jeg hellere end gerne have set udskiftet med endnu flere Eagles klassikkere (som f.eks. “New Kid In Town“, “Tequila Sunrise” og “Wasted Time“), blev det alligevel den store oplevelse som jeg på forhånd havde håbet. Hvis de havde spillet mit favoritnummer (“Seven Bridges Road“, som kun tidligere er indspillet på “Eagles – Live” albummet fra 1980), havde jeg været nødt til at udvidde bedømmelsesskalaen, så godt var det.
Jeg er stadig høj, efter en af de allerbedste koncerter jeg nogensinde har overværet, og jeg har immervæk oplevet en hel del…
Virage er en personlig blog der handler om musik. Mit navn er Michael Alø-Nielsen. Jeg er 45 år gammel og bosat på den Københavnske Vestegn. Hvis jeg skal beskrive mig selv med få ord, må det blive noget i retning af: Koncertgænger, blogger, musikelsker, fotograf, anmelder, forfatter, webdesigner og freelancer. Læs mere på 





Hej Michael
Fed anmeldelse fra The Eagles koncerten i Malmø. Hvor er jeg er glad for, at du har lavet det her site, så vi kan følge med i dine musikalske oplevelser, både her i Danmark, men også i det her tilfælde, i Malmø
Jeg glæder mig til at læse flere anmeldelser fra dig i fremtiden og vil helt klart være der til at kommentere dem samt anbefale sitet til andre jeg kender, Michael
Med venlig hilsen Frede
PS Fedt navn til dit site samt cool design as always