Fakta/Infobox

Udgivelsesdato: 25/5-2009
Pladeselskab: Nice Man Music
Distribution: Gateway Music
Producer: Gustaf Ljunggren, Maria Køhnke, Emil De Waal, Lars Attermann
Band: Lars Attermann (vokal, guitar), Emil De Waal (trommer, percussion), Gustaf Ljunggren (kor, guitar, bas, keyboard, blæseinstrumenter, violin), Maria Køhnke (kor), Nanna Lüdders (kor), Aud Wilken (kor)
Tracklist:
- Færgemand
- Til Stede Lige Nu
- Den Næste Dans
- Lukke Lyset ind
- Chelsea Hotel
- Jeg Kan Se I Dine Øjne
- Du Min Smukke
- Linjer Sagt I Regn
- Vores Bænk
- Hun Fik Det Heller Ikke Sagt I Dag
- Smil
Website: Lars Attermann
MySpace: Lars Attermann
Fra tid til anden hænder det, at jeg får tilsendt materiale fra promotionbureauer, pladeselskaber og sågar kunstnerne selv, i forventning om at jeg vil skrive om det her på bloggen, og det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed at den slags gør jeg gerne. Ofte betyder det nemlig at jeg lærer musik at kende, som jeg ellers aldrig ville have stødt på. Således også med albummet “Linjer Sagt I Regn” af Lars Attermann.
Mange kender Lars Attermanns stemme uden at vide det. Han har nemlig været speaker på DR1 i 10 år. At han også har en musikalsk fortid var jeg ikke lige klar over. Han har bl.a. spillet bas for Poul Krebs og Johnny Madsen, og sunget baskor for Henning Stærk, og så er han uddannet bassist fra Musicians Institute i Hollywood, 1988.
I “Færgemand“, som det første nummer hedder, får vi præsenteret en stemme i retning af Claus Hempler med et stænk Jens Unmack, og det tegner godt for resten af albummet.
“Den Næste Dans” synes jeg slet ikke passer til hans stemme. Den ville jeg hellere have hørt med Johnny Madsen.
Når man så hører hele albummet igennem, skinner det, bl.a. på numrene “Lukke Lyset Ind“, “Chelsea Hotel” og “Jeg Kan Se I Dine Øjne” igennem, at en af inspirationskilderne hedder Leonard Cohen, og heller ikke her, synes jeg at det helt holder vand. Og dog… “Chelsea Hotel” vinder faktisk ved flere gennemlytninger, men er man ikke Leonard Cohen fan, er der ikke meget at komme efter.
På de to sidste numre, “Hun Fik Det Heller Ikke Sagt I Dag” og “Smil“, er der slet ingen tvivl om at det er Gustav Winkler der har været forbilledet. Og selvom Attermann har den samme dybe stemme som Gustav havde, så er der altså stadig langt op til mesteren…
Virage er en personlig blog der handler om musik. Mit navn er Michael Alø-Nielsen. Jeg er 44 år gammel og bosat på den Københavnske Vestegn. Hvis jeg skal beskrive mig selv med få ord, må det blive noget i retning af: Koncertgænger, blogger, musikelsker, fotograf, anmelder, forfatter, webdesigner og freelancer. Læs mere på 





Seneste kommentarer