Fakta/Infobox
Dato: 30/6-2009, kl. 20:00
Spillested: Parken
Tilskuere: Ca. 44.000
Opvarmning: Motor (F)
Band: David Gahan (vokal), Martin L. Gore (vokal, guitar, synth), Andrew Fletcher (synth), Peter Gordeno (synth), Christian Eigner (trommer)
Setlist:
- In Chains
- Wrong
- Hole To Feed
- Walking In My Shoes
- It’s No Good
- A Question Of Time
- Precious
- Fly On The Windscreen
- Little Soul
- Home
- Come Back
- Peace
- In Your Room
- I Feel You
- Policy Of Truth
- Enjoy The Silence
- Never Let Me Down Again
- Stripped
- Master And Servant
- Strangelove
- Personal Jesus
- Waiting For The Night
Ekstranumre:
Ekstra Ekstranumre:
Website: Official Website
MySpace: Depeche Mode
Flere billeder på min flickr™-konto.
Jeg har været fan af Depeche Mode siden starten tilbage i 1981. I perioden fra 1983-1986 var jeg oven i købet vildt fanatisk fan. Jeg havde alt hvad der var udgivet med gruppen, jeg købte bootlegs og piratoptagelser og da det var på sit højeste købte jeg 2 eksemplarer af en sjælden maxisingle som der kun eksisterede 5 eksemplarer af (“A Question Of Time“) formedelst 800,- kr. stykket! Hvis der var ét band der skulle beskrive min gymnasietid, så var det Depeche Mode.
Af de i alt 6 koncerter jeg har overværet med gruppen, var koncerten i Parken forleden, den absolut dårligste!
Da vi skulle ind på vores pladser (Nedre A, op mod scenen), fik jeg at vide at min billet var ugyldig, og vi måtte derpå hen til en anden indgang for at finde en Billetlugen-official der kunne verificere at billetten (selvfølgelig) var god nok, men det resulterede i at vi måtte vente ca. ½ time, og vi nåede kun lige at komme ind 2 minutter før Depeche Mode gik på scenen.
Generelt var lyden alt for lav, især under første del af koncerten. Trommerne lå alt for langt fremme i lydbilledet, og drunknede enhver detalje der måtte have været i synthlydene. Guitaren var totalt malplaceret på samtlige numre, undtaget “Never Let Me Down Again” og “Personal Jesus“.
Jeg røvkedede mig under de første 1½ time af koncerten, hvor næsten alle på siddepladserne omkring os, stod op og blindt fulgte Gahans mindste vink. Det var som at se en flok lemminger! På rækken umiddelbart foran os sad folk også ned, så vi kunne sagtens se scenen og følge med. Først da sidste nummer inden ekstranumrene (“Never Let Me Down Again“), blev spillet kom der en smule gang i koncerten og i den sidste ½ time stod vi (og folk på rækken foran os) endelig op.
Jeg kan forstå hvis de er blevet trætte af at spille “Just Can’t Get Enough“, men hvorfor “Everything Counts” ikke skulle med på setlisten er mig en gåde!
Jeg er alvorligt bange for at jeg har været til min sidste Depeche Mode koncert…
Virage er en personlig blog der handler om musik. Mit navn er Michael Alø-Nielsen. Jeg er 45 år gammel og bosat på den Københavnske Vestegn. Hvis jeg skal beskrive mig selv med få ord, må det blive noget i retning af: Koncertgænger, blogger, musikelsker, fotograf, anmelder, forfatter, webdesigner og freelancer. Læs mere på 





Hej Michael
Tror det har meget at sige, hvor am er placeret iParken. Det er jo heller ikke kendt or, at være det bedste sted for koncerter.
Men bortset fra det, så kunne jeg godt tænke mig, at høre nærmere om de ‘A Question Of Time’ maxisingler.
Peter Degn
Der er egentlig ikke så meget at fortælle om de 2 maxisingler. Jeg handlede dengang meget i “Streetdance Records”, og ekspedienten som selv var DM fan fortalte at der kun var 5 eksemplarer af omtalte maxi (i hvert fald i DK), og han havde selv købt den ene, og jeg købte så 2 og forærede den ene væk som fødselsdagsgave, og beholdt selv den anden (den solgte jeg sidenhen til en samler for 1500,- kr.) – Coveret var rimeligt kedeligt (sort tekst på hvid baggrund), og jeg kunne ikke høre den store forskel fra det mere officielt udgivne eksemplar af nummeret…
I øvrigt en imponerende samling du har